Landsmøde 2022
  • Forside
  • Praktisk
  • Program
  • Om Landsmødet
  • Forslag og regnskab
  • Kandidater
  • Auktion

Jens Vestergaard Fahnoe Thomsen

Vi kan være stolte af vores ansvar

Jeg vil gerne arbejde for at dyrke ansvaret, arbejde for, at vi tager ansvar som KFUM-spejdere – både i det nære spejderarbejde, nationalt og internationalt. Som spejdere har vi sagt ”JA” til den opgave det er at være med til at skabe en bedre verden.
Man går ikke til spejder, man er spejder. Spejder er mere end en fritidsaktivitet. Det fænomenale ved
spejderarbejdet er, at vi tager medansvar. Denne evne til at tage ansvar, tager vi med videre ud i det civile
liv, videre ud i livet – af den grund er det også vigtigt at dyrke. Som spejdere tager vi også ansvar når det
er besværligt, krævende og irriterende – vi tager ansvar på trods. Derfor er det vigtigt, at vi aktivt arbejder
med hvordan vi gør dette og hvad det betyder.


Som spejdere må vi godt forvente af hinanden,
at vi tager ansvar.

Spejderarbejde er fællesskab

At tage ansvar kan være en krævende opgave – den løftes bedst i fællesskab. Vi skal derfor fortsat arbejde for og fokusere på at være det fællesskab, hvor der er plads til alle, hvor vi spiller hinanden gode og ser hinandens stærke sider – noget som alle har medansvar for.

Fokus på dannelse og uddannelse

For mig er det vigtigt at vi som HB har fokus på dannelse og uddannelse. At vi fortsat udvikler vores
kompetencer, så vi bliver i stand til at tage ansvar for større og flere opgaver. Dette gør vi gennem et
stærkt arbejdsprogram og ungdomskurser af høj kvalitet.

Spejderhilsen
Jens


Erfaring

  • Over 18 års spejdererfaring, fra bæver til rover
  • Styregruppen for Arbejdsprogram og Events (SAE), 2018 – 2021
  • Stabsmedlem ULK 67, 2022
  • Frivillig instruktør på aktivitet med Roskilde Vikingeskibsmuseum, Spejdernes Lejr 2022
  • Frivillig international instruktør hos Scout Adventures UK, 2018
  • Kommunikationsteamet som videofotograf, Spejdernes Lejr 2017
  • Klanleder Clan Hird Danica, Bredballe Gruppe, 2016 – nu
  • Lederassistent hos ulvene i Bredballe Gruppe, 2016 – 2017

Gruppe

  • Bredballe Gruppe

Stillere

  • Bredballe Gruppe
  • Gudenå Distrikt
  • Hafnia distrikt
  • Hærvejen Distrikt
  • Lindorm Distrikt
  • Munkebjerg Distrikt
  • Vest-Vendsyssel Distrikt

“Jeg ville gerne blive klogere på arbejdsgrupper og korpsets mere formelle indhold”

“for at have mulighed for indflydelse”

“Fordi jeg altid gerne vil bidrage til vores værdier”

“Jeg var unge-repræsentant, og jeg var på future leaders workshop”

“Hygge, god mad og glade mennesker”

“Fordi jeg gerne ville prøve noget nyt og ville komme ud og se hvad et landsmøde kunne byde på”

“Fordi jeg gerne vil være en del af korpsets demokratiske proces, for at møde gamle spejderkammerater og nye spejdervenner”

“For at gøre op med min gruppes kedelige tendens til ikke at deltage aktivt i det store fællesskab og for at se voksne spejderkammerater”

“For at afholde en workshop og høre om korpsets arbejde og de forskellige lovændrings og resolutionsforslag”

“For at have indflydelse på korpsets retning og videre udvikling”

Landsmøde 2022

Houens Odde | 16. – 18. sep. 2022

Klik her hvis du har spørgsmål
Følg med frem til Landsmødet
  • Facebook
  • Instagram