På Houens Odde

Foto: Daniel Nakskov

Landsmødesalen

Landsmødesalen er naturligvis en vigtig del af et landsmøde, hvor alle deltagere skal kunne sidde ned og uforstyrret høre, hvad der bliver sagt fra talerstolen. Det bliver i et stort professionelt telt behørigt udstyret med gulv, isolering, varme, akustiske tiltag, lydudstyr, stole osv., så vi alle kan sidde afslappede og have fokus på dagsordenen.

Torvedebatter mv. kommer til at foregå i telte, de nærliggende lokaler og måske også ude. Du skal altså have overtøj og fodtøj til at gå frem og tilbage, når vi skal ind og ud af Landsmødesalen. Du kommer til at være en del tid både indenfor og udenfor. Så kig på vejrudsigten, inden du tager afsted og tilpas din beklædning til det. 

Tjek-in og information

Fredag aften er det muligt at tjekke ind fra kl. 17.00. Alle deltagere – både folk med og uden stemmeret, skal tjekke ind. Her får du informationer om landsmødet, anvist hvor du skal overnatte mv. Det er også her, de stemmeberettigede får udleveret deres stemme. 

forplejning

Mad og drikke skal der til! Alle måltider fra natmad fredag til frokost søndag er med i deltagerprisen, ligesom der vil være te, kaffe og vand tilgængelig. Lørdag aften vil der traditionen tro være en lidt større menu.

Vi ses den 16.-18. september 2022