Ved dette landsmøde skulle der som noget nyt vælges ni medlemmer til en ny hovedbestyrelse. Den afgående hovedbestyrelse bestod af 11 medlemmer, men et flertal i landsmødeteltet stemte kort inden valget til hovedbestyrelsen for et ændringsforslag om at sænke antallet af medlemmer i hovedbestyrelsen. 68% af stemmerne (223) stemte for forslaget og 102 stemte imod.
De nye medlemmer
I alt 12 personer havde på forhånd meldt deres kandidatur til valget om ni medlemmer og to suppleanter. Inden afstemningen fik hver kandidat to minutter til at præsentere sig selv.
Der blev afgivet i alt 333 gyldige stemmer og følgende kandidater blev valgt til de næste to år at udgøre KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse:
- Niels Rævdal (302 stemmer)
- Kirstine Svansø Iversen (289 stemmer)
- Johny Kristensen (263 stemmer)
- Elsebet Kjems Gregersen (255 stemmer)
- Ida Marie Meyer Johannesen (234 stemmer)
- Tobias Simonsen (231 stemmer)
- Dorthe Mølvig (219 stemmer)
- Lasse Winther Jakobsen (165 stemmer)
- Jacob Højbjerg Ostenfeld Gissel ( 163 stemmer)
Suppleanter:
- Marie Østerholt (142 stemmer)
- Martin Holt Jensen (128 stemmer)
Læs de valgtes kandidaturer her
Hovedbestyrelsens ledelse og forretningsudvalg
Samme eftermiddag som de var blevet valgt, mødtes de nye medlemmer af den nye hovedbestyrelse for første gang. Formålet var først og fremmest at konstituere sig selv og dermed fordele roller og ansvarsområder.
Det blev besluttet, at Tobias Simonsen fortsætter som forperson og Dorthe Mølvig fortsætter som næstforperson i hovedbestyrelsens ledelse. Hovedbestyrelsen konstituerede desuden sit forretningsudvalg med Tobias Simonsen (forperson), Dorthe Mølvig (næstforperson) og Elsebet Kjems Gregersen (korpskasserer).
Se KFUM-Spejdernes hjemmeside med kontaktoplysninger på det enkelte hovedbestyrelsesmedlem her.
Motivation for forslag
Deltagerne på landsmødet skulle tage stilling til to forslag om et lavere antal medlemmer af hovedbestyrelsen. Både syv og ni medlemmer var stillet som mulige ændringer. Valget faldt på sidstnævnte, således at hovedbestyrelsen fremover består af ni medlemmer.
Hovedbestyrelsens motivation for forslaget om at sænke antallet af medlemmer i hovedbestyrelsen lød blandt andet, at færre medlemmer har nemmere ved at være enige.
En sækning af antallet gør det nemmere at samarbejde. Alle skal være enige i strategiske beslutninger, der bliver taget på møderne – og jo flere medlemmer, der er, jo længere tid tager det at blive enige,” sagde Kirstine Svansø, medlem af hovedbestyrelsen siden 2022.