Velkommen til den officielle landsmødeordbog!
Her kan du lære om alle de begreber, du møder i løbet af landsmødet. Er der et ord, du er i tvivl om? Så finder du det her!
A
Afstemning
Når vi beslutter noget i fællesskab. Det kan være med håndsoprækning, stemmekort eller digitalt. Det er her, retningen bliver sat.
Afvikler
Afvikleren sidder på scenen i landsmødesalen og styrer storskærmen. Det er afvikleren, der sørger for, at alle i salen - også dem nede bagerst - kan se, hvad der bliver talt om.
B
Beslutningsforslag
Et konkret forslag, som landsmødet skal tage stilling til.
Budget
Planen for, hvordan pengene skal bruges det kommende år. Budgettet viser, hvad der får plads, og hvad der må vente.
D
Dirigent
Den person eller de personer, der styrer mødet.
Dirigenten er en mødeleder/ordstyrer, der giver ordet, holder styr på talerlisten og sikrer, at samtalen bevæger sig fremad, og at reglerne bliver fulgt. Skaber ro nok til, at uenighed kan blive til gode beslutninger.
F
Forperson og næstforperson
De er hovedbestyrelsens ledelse. Det er dem, der primært er ansigtet udadtil.
Forretningsorden
Aftalen om, hvordan mødet foregår: Hvor længe man taler, hvordan man stiller forslag, og hvordan man stemmer. Rammen der gør det muligt at være mange og stadig komme fremad.
Forretningsudvalg
Består af hovedbestyrelsens ledelse og korpskasserer samt KFUM-Spejdernes generalsekretær og souschef. Forretningsudvalget tager sig af løbende beslutninger mellem bestyrelsesmøder.
G
Grøn profil
Organisationens tilgang til bæredygtighed og ansvarlige valg. En del af den fælles strategi for de kommende år, hvor der er fokus på at tage ansvar for natur, klima og de aftryk, vi sætter som organisation. Den grønne profil sætter retning for både store beslutninger og hverdagsvalg, fra aktiviteter og materialer til transport og måden, vi er i naturen på.
H
Hovedbestyrelseskandidat
En person, der stiller op til hovedbestyrelsen. Præsenterer sig selv, sine prioriteringer og motivation for at tage ansvar mellem landsmøderne.
Hovedbestyrelse (også kendt som HB)
Den gruppe, der har det overordnede ansvar for organisationen mellem landsmøderne. Arbejder videre med beslutningerne, sætter retning i hverdagen og prioriterer, hvad der skal handles på først. Træffer løbende beslutninger, følger op på det, der er vedtaget, og repræsenterer organisationen udadtil. Er bindeled mellem landsmødets beslutninger og det arbejde, der sker i praksis rundt i organisationen.
K
Korpskasserer
Det er korpskassereren, der har styr på økonomien og som har ansvaret for, at der blandt andet er regnskab og budget klar til Landsmødet.
Kvalitet i spejderarbejdet
Et af de tre fokusområder i strategien. Kvaliteten i spejderarbejdet handler om at skabe rammer, der sørger for, at alle spejdermøder er gode spejdermøder.
L
Landsmøde/generalforsamling
Det sted, hvor organisationen bestemmer sin retning. Her mødes medlemmerne og træffer de store beslutninger.
Landsmøderapport
Samler op på, hvad der er sket i organisationen siden sidste landsmøde. Giver et overblik over arbejdet, udviklingen og hvordan beslutninger er blevet ført ud i livet, og indeholder også regnskabet. Danner grundlag for at tage stilling til, hvor organisationen står nu, og hvad der skal ske fremadrettet.
Lovforslag
Et forslag om at ændre vedtægterne. Påvirker de grundlæggende rammer for, hvordan organisationen fungerer, og det kræver derfor ofte særlig behandling og opbakning.
M
Mandat
Retten til at arbejde indenfor et område. Det kunne fx være at stemme på vegne af en anden gruppe.
O
At tage "ordet"
Når du bliver skrevet på talerlisten og får mulighed for at sige noget. Her bliver tanker til fælles samtale.
R
Referent
De to personer, der skriver, hvad der bliver sagt og besluttet. Får mødet ned på papir, så det kan bruges bagefter og ikke kun lever i rummet.
Regnskab
Overblik over, hvordan pengene i organisationen faktisk er blevet brugt. Giver indsigt i prioriteringerne bag beslutningerne.
Resolutionsforslag
Et forslag, der sætter retning for, hvad hovedbestyrelsen skal arbejde med i den næste landsmødeperiode.
S
(At deltage med eller uden) Stemmeret
At deltage med stemmeret betyder, at man kan være med til at stemme om beslutninger. At deltage uden stemmeret betyder, at man stadig kan være til stede, lytte og tage ordet i debatten, men ikke stemme. Mange perspektiver, spørgsmål og indspark opstår netop fra dem, der ikke har stemmeret, og de er med til at kvalificere beslutningerne, skabe bedre debat og åbne for nye idéer. Det er ofte her, man lærer processen at kende og finder sin egen måde at være aktiv på.
Stemmetællere
Dem, der tæller stemmerne, så der ikke er tvivl om resultatet.
Stemme for / imod / blankt
Måder at tage stilling på. Enighed, uenighed eller et bevidst valg om ikke at vælge side.
Stærke børne- og ungefællesskaber
Et af de tre fokusområder i strategien. Her arbejdes der for trygge og inkluderende fællesskaber for alle.
T
Talerliste
Rækkefølgen af dem, der gerne vil sige noget. Gør det muligt for mange at komme til. Talerlisten er styret af dirigenten.
V
Valg
Når personer vælges til roller og ansvar. Afgør hvem der skal stå i spidsen for arbejdet.
Vedtægter
De grundlæggende regler for organisationen. Sætter rammen for alt det, der kan besluttes.
Æ
Ændringsforslag
Et forslag til at justere et allerede stillet forslag. Det bruges, når et forslag er tæt på, men ikke helt rigtigt endnu.
Synes du, der er et ord, der mangler? Så kan du sende dit ord til kommunikation@kfumspejderne.dk!
