Inklusion og diversitet - Plads til flere

KFUM-Spejderne har gennem en årrække haft flere projekter med gode samarbejdspartnere, hvor omdrejningspunktet har været at have plads til flere i vores spejderfællesskaber, også når spejderne har forskellige forudsætninger for at deltage.

Gode erfaringer skaber nye muligheder

Korpset har allerede gode erfaringer fra projektet Mere Mangfoldig - også plads til dig med Varde Kommune, hvor det handlede om at give flere børn og unge i alderen 6-16 år med handicap gode muligheder for at deltage i fritidstilbud. Her blev børn og unge i målgruppen koblet sammen med en fritidsvejleder, der fungerede som brobygger mellem barn/ung og fritidstilbuddet. 

Det samme gælder projekt Outsider, hvor vi samarbejdede med SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap) om at skabe friluftsfællesskaber for unge med handicap, der enten var tilknyttet bosteder eller særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser. Her blev spejdergrupper og unge matchet, så de unge nemmere kunne blive en del af fællesskabet.

Sammen om fritid

Mere Mangfoldig og Projekt Outsider har været med til at bane vejen for vores involvering i projektet Sammen om fritid - Blik for alle, som Spejderne er partner i. I Sammen om Fritid samarbejder Spejderne med DGI, Bifrost og Videnscenter om handicap om at gøre det lettere for mennesker med usynlige handicap at blive en del af fritidslivet – og samtidig styrke spejderfællesskabet for alle. Projektperioden løber fra 2025-2028. 

Et af de vigtigste elementer i Sammen om fritid er hjemmesiden www.sammenomfritid.dk, hvor der findes værktøjer og greb, som gør det overskueligt for frivillige at skabe mere inkluderende rammer i spejderarbejdet. Det kan være enkle tiltag som tydeligere struktur på møderne, brug af visuel og kropslig kommunikation og fleksible måder at deltage i aktiviteter på – alt sammen greb, der skaber tryghed og fællesskab. Når vi tilpasser aktiviteter, så flere kan være med, skaber vi samtidig et stærkere og mere nærværende fællesskab for alle.

Få nye redskaber og sparring

Der er gode muligheder for at få inspiration og sparring i forbindelse med Sammen om fritid. I kan fx bruge:

• Den online platform sammenomfritid.dk med viden og værktøjer til frivillige. 
• Foreningsudviklingsforløb til grupper, hvor jeres frivillige får et forløb med uddannelse og sparring i jeres lokale sammenhæng. Vil du høre mere? Skriv til Louise Heldgaard Bylund på louise.heldgaard@kfumspejderne.dk. 
• En aktivitetspulje, hvor man kan søge om op til 10.000 kroner til inkluderende tiltag.

Et helt univers om inklusion og diversitet

På KFUM-Spejdernes hjemmeside findes en stribe gode råd og materialer, som I kan bruge i spejderarbejdet, når der bliver brug for inspiration og sparring i forhold til at skabe spejdermøder for alle. Hvordan samarbejder man godt med forældrene? Hvordan laver man tydelige rammer med struktur og genkendelighed men også med masser af spejderånd? Og hvad kan piktogrammer og en timetimer?

Alt det og meget mere kan I finde svar på i KFUM-Spejdernes inklusionsunivers.

Solsikkeprogrammet

I forbindelse med projektet Sammen om fritid – blik for alle bliver Spejderne en del af solsikkeprogrammet. En behovsafdækning fra Sammen om fritid fra 2025 viser, at hele 82% af adspurgte mennesker med usynligt handicap føler sig trygge, når en organisation skilter med solsikkesymbolet; det kan altså gøre en forskel. 

Hvis din gruppe ønsker at blive klogere på solsikkeprogrammet og gøre brug af solsikkesymbolet, skal I skrive en mail til kontakt@spejderne.dk, så får I tilsendt information om mulighederne samt en video og værktøjer, så I bliver godt klædt på.

Vi anbefaler, at I viser solsikkesymbolet, hvis I arbejder med inklusion af mennesker med usynlige handicap i jeres gruppe.

Den gode historie - Nye spejderfællesskaber med Projekt Outsider

I slutningen af august 2024 blev der i Fornæs gruppe og Vamdrup gruppe skabt nye enheder for unge med handicap. Enhederne blev til som en del af Projekt Outsider i samarbejde med SUMH. De mødes en gang om måneden og laver friluftsaktiviteter i et trygt fællesskab. 

Her kan du få et lille indblik i deres første møder:

Trygge rammer for spejderlivet

I Vamdrup gruppe havde de sat velkendte rammer for det allerførste spejdermøde, og derfor mødtes de på et friluftsområde som de unge fra bostedet allerede brugte i deres hverdag. Her var der plads og ro til at skabe gode relationer og en god introduktion til spejderlivet. Resten af sæsonen var planlagt til at dreje sig om alt fra både bålmad til kreativitet og hygge.

Alle kan være med

I Fornæs gruppe bød første møde på en introduktion og overrækkelse af tørklæder til de unge. Deres mål var - ligesom i Vamdrup gruppe - at skabe nogle gode, trygge rammer, der kunne være en indbydende start til spejderlivet. En start, der skal få de unge ud af deres vante rammer og give dem nogle gode oplevelser i naturen.

Styrket naturdannelse

KFUM-Spejdernes nye projekt Naturens Stemmer styrker arbejdet med børn og unges naturdannelse og klæder dem på til at handle på klima- og biodiversitetskrisen.

Når de yngste spejdere i Borup gruppe laver mælkebøttesirup (som du kan læse mere om længere nede under denne artikel) og fortæller deres forældre, hvorfor mælkebøtter er vigtige for biodiversiteten, viser det, hvordan projektet Naturens Stemmer kan se ud i praksis. Projektet skal styrke børn og unges naturforståelse og give dem mulighed for at handle i deres lokale miljø. 

Naturdannelse for børn og unge

Naturens Stemmer er et nyt naturdannelsesinitiativ i KFUM-Spejderne, der engagerer både 8–11-årige og 12–18-årige i natur, klima og bæredygtighed. Der bliver udviklet et nyt mærke med naturdannelsesforløb for de yngste, hvor spejderne gennem legende og sansende aktiviteter får et stærkere forhold til naturen.

For den ældre målgruppe bliver der etableret en national Naturambassadørordning, hvor de unge spejdere får viden, netværk og konkrete redskaber til at formidle deres viden og gennemføre lokale initiativer om bæredygtighed.

Projektet udspringer af en dokumenteret udfordring: Mange børn og unge har i dag begrænset adgang til naturen og mangler både viden, strukturer og rollemodeller, der kan motivere til engagement. Naturens Stemmer tager afsæt i principperne fra rapporten Børns Naturdannelse (2021), som understreger betydningen af kontinuerlige og kontekstbaserede oplevelser i naturen for at udvikle forståelse og handlekompetence.

Aktiviteter for tusindvis af spejdere

I løbet af projektperioden forventes mere end 2.000 spejdere at deltage i aktiviteterne – heraf næsten 400 i naturambassadørsporet og omkring 1.700 i naturdannelsesaktiviteter, blandt andet på Spejdernes Lejr 2026.

Lokale spejdergrupper skal fungere som testgrupper og medskabere, mens spejdercentre som fx Houens Odde bidrager med workshops og naturaktiviteter. Naturambassadørordningen og mærkeforløbene skal blive en del af KFUM-Spejdernes eksisterende program- og uddannelsesstruktur efter projektetet er afsluttet, så naturdannelsesforløb og naturambassadørordningen kan leve videre.

Naturambassadørordningen lanceres i efteråret, mens mærkeforløbet bliver tilgængeligt i starten af 2027.  

Naturens Stemmer er bevilliget af Friluftsrådet med 749.000 kr. og løber indtil juni 2027.

Den gode historie - Mælkebøtter er mere end bare ukrudt

“Kan man spise det?” spørger en bæver i Borup gruppe. I Borup har bævere undersøgt, hvordan hele mælkebøtten kan bruges – fra blomster i madlavning til blade i salater og rødder, der kan ristes til en kaffelignende drik. Mælkebøtten er en plante, som man umiddelbart betragter som ukrudt, men den kan faktisk bruges til mange spændende ting. Hele planten er spiselig, og den indeholder blandt andet vitaminer og mineraler, som gør den til et sundt indslag i kosten.

Bæverleder i Borup gruppe Ulla Kristensen fortæller: “Vores bævere er kede af, når græsplænen er slået , da de ved, at mælkebøtte er anvendelige, og de bruger dem også til hårkranse eller putter stilken i vand, så den krøller.” 

Aktiviteten er et eksempel på en aktivitet, der også kan indgå i Naturens Stemmer-mærkeforløbet. Den giver spejderne mulighed for at opleve, hvordan planter fra naturen kan bruges i madlavning, og at noget, som ofte bliver betragtet som ukrudt, faktisk er en nyttig plante. Samtidig lærer de om naturens ressourcer, bæredygtighed og glæden ved at lave mad med ingredienser, som de selv har fundet. 

Nedenfor kan du se opskrift på mælkebøttepandekager og -sirup, hvis du selv vil prøve aktiviteten i din gruppe. Vær opmærksom på, at når man laver mad med mælkebøtteblomster, skal de plukkes fra et område, der ikke er sprøjtet. Husk også at ryste dem forsigtigt for smådyr, inden de kommer i maden.

Vil I prøve kræfter med mælkebøttemadlavning?

Mælkebøttepandekager

Ingredienser (cirka 10 pandekager):

• 250 g mel
• 1⁄2 tsk salt
• 2 æg
• 5 dl mælk
• 25 g smeltet smør
• 15-20 mælkebøtteblomster (kun de gule kronblade)

Sådan gør I:

1. Pluk blomsterne og fjern de grønne dele, så kun de gule kronblade bruges.
2. Pisk mel, salt, æg og mælk til en glat dej.
3. Tilsæt smeltet smør og de gule kronblade.
4. Bag pandekagerne på en varm pande.
5. Server med lidt honning eller syltetøj.

Mælkebøttesirup

Ingredienser:

• Cirka 150 mælkebøtteblomster
• 1 liter vand
• 1 citron i skiver
• 500 g sukker

Sådan gør I:

1. Pluk mælkebøtteblomsterne.
2. Kom blomsterne i en gryde sammen med vand og citronskiver.
3. Bring blandingen i kog, og lad den derefter simre i 15-20 minutter.
4. Tag gryden af varmen, og lad blandingen trække natten over.
5. Si væsken gennem et klæde eller en fin si.
6. Hæld væsken tilbage i gryden, tilsæt sukker, og kog ved svag varme i 30- 45 minutter, til siruppen tykner.
7. Hæld den varme sirup på skoldede flasker eller glas.

Fra små handlinger til store forandringer

Grønne Spor skal gøre bæredygtighed til en naturlig del af spejderhverdagen.

Kan klassiske spejderaktiviteter gøres lidt smartere, lidt mere ansvarligt og med mindre aftryk på naturen – uden at miste det, der gør spejderlivet særligt? Kan man bruge færre ressourcer, producere mindre affald og samtidig tage bedre hensyn til naturen og biodiversiteten omkring os?

De spørgsmål er udgangspunktet for KFUM-Spejdernes nye grønne mærkeforløb, Grønne Spor. Et Dakota Fire Hole kunne være et godt eksempel: Her arbejder spejderne stadig med bål og madlavning over ild, præcis som spejdere altid har gjort, men aktiviteten bliver samtidig en anledning til at undersøge, om bålet kan laves på en mere effektiv og bæredygtig måde med mindre brændselsforbrug og færre røggener.

Den positive forskel i de små ændringer

Netop den tilgang er kernen i Grønne Spor: At tage udgangspunkt i velkendte spejderaktiviteter og undersøge, hvordan små ændringer kan gøre en positiv forskel. Det kan handle om alt fra affaldssortering i spejderhytten og mere ansvarligt materialeforbrug på ture og lejre til at forvilde arealer og skabe bedre rammer for biodiversitet på spejdergrunden.

Tilgangen er ikke moraliserende, men nysgerrig, undersøgende og løsningsorienteret. Formålet er ikke at skabe bekymring eller klimaangst blandt børn og unge, men derimod at styrke deres handlekraft og tro på, at de sammen kan bidrage positivt til verden omkring dem.

Bæredygtighed i spejderhøjde

Grønne Spor kommer til at bestå af tre mærkeforløb:

• Et til bævere og familiespejdere 
• Et til ulve og juniorspejdere 
• Et til tropspejdere, seniorer og rovere

Derudover bliver der skabt et fælles diplom, der kan opnås af grupper, som arbejder aktivt med en række bæredygtige kriterier i deres spejderhverdag.

Forløbene bliver udviklet med fokus på, at bæredygtighed skal være konkret, praksisnært og tilpasset spejderlivet. Aktiviteterne skal kunne integreres i det eksisterende spejderarbejde og tage udgangspunkt i det, grupperne allerede gør – blot med et grønnere blik på vaner, materialer, natur og fællesskab.

Målet er ikke perfektion, men progression. Grønne Spor skal gøre det lettere for grupper at tage små skridt i en grønnere retning og samtidig give spejdere på tværs af alder erfaringer med, at de med deres handlinger faktisk kan være med til at gøre en forskel.

Mere kvalitet i det lokale spejderarbejde

Grønne Spor er ikke kun et projekt om bæredygtighed. Det er også en måde at styrke det lokale spejderarbejde på gennem aktiviteter, der skaber engagement og konkret læring. Mange børn og unge møder i dag fortællinger om klimaforandringer, biodiversitetskrise og andre planetære udfordringer på en måde, der kan skabe bekymring og klimangst. Her kan spejderarbejdet være med til at omsætte bekymringer til handlekraft og fællesskab gennem konkrete aktiviteter og oplevelser i naturen.

Når spejdere arbejder med virkelige problemstillinger fra deres egen hverdag, skaber det ejerskab og motivation. Når patruljer undersøger energiforbruget i deres spejderhytte, arbejder med affaldssortering eller forbedrer naturen på spejdergrunden, bliver læringen både nærværende og meningsfuld.

Samtidig giver det mulighed for flere fælles projekter, nye oplevelser og stærkere fællesskaber i grupperne. Arbejdet med bæredygtighed bliver dermed ikke et ekstra lag oven på spejderarbejdet, men en måde at udvikle og kvalificere det eksisterende spejderliv på.

Grønne Spor lanceres endeligt i starten af 2027, og mere end 5.000 spejdere og spejderledere forventes at deltage i mærkeforløbene og arbejde med grønne initiativer i deres lokale grupper i løbet af projektperioden, der løber frem til august 2027.

Grønne Spor udvikles med støtte fra Nordea-fonden, der har bevilliget 1.565.000 kr.

Den gode historie - Et fælles skridt i en grønnere retning

På Spejdernes Lejr var Grønne Spor en del af KFUM-Spejdernes grønne zone i Future Town, hvor flere tusinde spejdere på tværs af spejderkorps deltog i fem grønne aktiviteter med fokus på bæredygtighed, natur og handlekraft:

• Frøbomber for biodiversitet
• Lav dit eget merchandise
• Byg en solparabol
• Byg et insekthotel
• Bioblitz Battle

Aktiviteterne var enormt populære og gav spejderne mulighed for at afprøve konkrete grønne løsninger i praksis og har samtidig været med til at udbrede kendskabet til projektet på tværs af korps.

Spejderne gik til aktiviteterne med gåpåmod og kreativitet, hvad enten der var tale om konstruktion af insekthoteller, indholdet i frøbomber, eller hvordan man hurtigst fik vand op at koge ved solens kraft. Over alt i Future Town lød der hamren og banken og engagerede hepperåb fra både store og små, når det lykkedes at sætte grønne spor på Spejdernes Lejr. Men der var også tid til ro og fordybelse ved aktiviteten ‘lav dit eget merchandise’, hvor genbrugte t-shirts blev omdannet til nyt og farverigt tøj, som spejderne kunne få med hjem.

Insekterne fik masser af kærlighed

Særligt var der også godt gang i bioblitz, der fik besøg fra forskellige naturformidlere, fx en sommerfugleekspert og Team 10K i løbet af lejren. Ugen igennem var bioblitzen genstand for nogle af de helt store overraskelser for deltagere såvel som for de aktivitetsansvarlige. Eksempelvis da en patrulje kom tilbage med en krebs, som de havde fundet på bioblitzen, der ellers primært koncentrerede sig om sommerfugle, insekter og edderkopper. Det viste sig, at krebsen var invasiv, så patruljen besluttede at tage den med hjem til lejren og tilberede over bål til deres aftensmad. En anden stor begivenhed i bioblitzteltet var, da der var to dværgblåfugle, der parrede sig - det var første gang, sommerfugleeksperten havde set det med egne øjne, og hendes begejstring smittede i høj grad af på spejderne. 

For de ansatte og frivillige var det til stor glæde og overraskelse, hvor godt gang der var insekthotellerne. Selv de mindste spejdere var klar til at bore og save uden instruks - en opgave, hvor de bare selv greb værktøj og gik i gang med en god portion kreativitet og dyrekærlighed. Begejstringen for aktiviteten var endda så stor, at de blev nødt til at hente mere materiale til hotellerne.

Mathilde Korning Andersen og Jonas Bork Bosak, der begge er udviklingskonsulenter hos KFUM-Spejderne var begejstrede for det store engagement: “Mange børn har et tættere forhold til naturen, end os voksne. Der er meget, vi kan lære fra børnene. Det er meget mere naturligt og instinktivt for dem, at vi er en del af naturen og at vi skal passe godt på den.” fortæller Mathilde, og Jonas supplerer: “De synes, det er ret fedt bare at få lov at eksperimentere med tingene. Vi har gode idéer til, hvordan de kan gribe det an, men vi stiller ikke forventninger til det færdige resultat. Det med at designe og eksekvere deres egne idéer er de ret begejstrede for.”

Future Town tilbage til fremtiden

Erfaringerne fra Spejdernes Lejr bliver nu brugt i det videre arbejde med at udvikle og kvalificere mærkeforløbene. For nuværende bliver mærkeforløbene afprøvet og videreudviklet i udvalgte spejdergrupper på tværs af landet, hvor spejdere og ledere er med til at teste aktiviteterne i praksis og forme Grønne Spor, så forløbene bliver både anvendelige og meningsfulde i den lokale spejderhverdag.

Men der er blevet taget vigtige pointer med fra Future Town: “Det vi tager med hjem er at gøre aktiviteterne frie, så spejderne selv kan finde på løsninger. Alt behøver ikke at være tilrettelagt fra start.” siger Mathilde. Og vigtigst af alt så har Spejdernes Lejr skruet endnu højere op for entusiasmen ved at skulle “hjem” for at udvikle videre på aktiviteterne, fortæller Jonas: “Det giver virkelig noget at se aktiviteterne komme ud at leve og se spejderne tage ejerskab over det.”

De internationale oplevelser sætter spor i det lokale arbejde

Vores formål i KFUM-Spejderne er at udvikle spejdere til “hele mennesker, som tager ansvar for sig selv, andre, naturen og samfundet. Dette sker i forpligtende fællesskaber og i overensstemmelse med organisationens kristne ståsted samt den internationale spejderbevægelses idé.”

Formålet er båret af principper fra verdensspejderbevægelsen, og et af de principper er “pligten til andre”. Under dette princip arbejder vi med at fremme lokal, national og international fred, forståelse og samarbejde, og vi forpligter os til at deltage i samfundets udvikling, mens vi anerkender og respekterer både vores medmenneskers værdighed og naturen.

Ved at indgå i internationale partnerskaber på tværs af kloden får vi forståelse for og kendskab til vores medmennesker, deres kulturer og deres levevis. Når vi møder spejdere fra andre dele af verden, får vi udvidet vores horisont, vi får unikke indblik i andre nationaliteters liv og dagligdag, vi oplever forskelle og ligheder helt tæt på og vi får udvidet vores horisont. Vi får en samfundsforståelse, der ikke kan læres eller opøves på andre måder, og netop derfor er de internationale partnerskaber en vigtig del af at realisere vores formål.

Samarbejder på hele kloden

Gennem tiden har KFUM-Spejderne i Danmark haft internationale partnerskaber i mange forskellige dele af verden. Nogle partnerskaber er løbet af stablen over nogle uger, hvor andre har varet op mod flere årtier, ligesom de har spændt over flere kontinenter. 

Partnerskabet med Nepal Scouts

Lige nu har KFUM-Spejderne i Danmark et partnerskab med Nepal Scouts, der varer indtil 2030. 

Formålet med dette samarbejde har flere fokuspunkter: 

• Danske og nepalesiske unge skal gennem ungeinddragelse inspireres til at bruge deres stemme til at få indflydelse på deres omgivelser
• Gennem “pligten til andre” (Duty to Others) bliver der sat fokus på, hvordan spejdere kan bidrage til deres lokalsamfund
• Forståelse og respekt for kulturelle og samfundsmæssige ligheder og forskelligheder
• Den kulturelle udveksling skal kaste lys på, hvordan spejderarbejdet kan blive mere diverst og inkluderende
• Alle grupper skal kunne få glæde af partnerskabet (blandt andet gennem mærker eller kurser)
• Der skal være mulighed for udveksling mellem Danmark og Nepal

De to korps har det til fælles, at de arbejder for at give børn og unge oplevelser, viden og muligheder og et sted at høre til uanset baggrund. Men der er også store forskelle: Fx har Nepal Scouts spejderarbejde et stort element af samfundstjeneste, hvor de bistår myndighederne ved eksempelvis naturkatastrofer eller andre situationer, hvor der er brug for hjælp. Det er en konkret forskel fra spejderlivet i Danmark, hvor vi selvfølgelig er beredte til at hjælpe, hvis der skulle opstå udfordringer, men det er ikke som sådan forventet. Der er også en forskel i, hvor meget ungeinddragelse der er i henholdsvis Danmark og Nepal, hvor de danske unges stemme i højere grad bliver hørt og taget i betragtning i det danske samfund end hos de nepalesiske unge. Med et fælles udgangspunkt i spejderbevægelsen bliver forskelle en grobund for læring og horisontudvidelse både i Danmark og Nepal.

Scouts of Namibia

Fra juli 2026 til august 2028 samarbejder KFUM-Spejderne og Scouts of Namibia om at styrke og udvikle skolespejderarbejdet i det nordlige Namibia.

Gennem uddannelse af lærere og unge patruljeledere skal flere børn og unge have adgang til trygge, inkluderende og demokratiske spejderfællesskaber, hvor de kan udvikle sig, tage ansvar og opleve stærke fællesskaber.

Samtidig styrkes Scouts of Namibias organisation gennem lederuddannelse, Safe from Harm, stærkere regionale strukturer og bedre digitale medlemssystemer. Målet er at skabe et bæredygtigt spejderarbejde, som kan nå endnu flere børn og unge og stå stærkt også efter projektets afslutning.

Mange muligheder for internationale oplevelser

Det er ikke kun i de internationale partnerskaber, man kan blive en del af et internationalt spejderfællesskab. Der er mange måder, man kan engagere sig i de internationale samarbejder og arrangementer. På kfumspejderne.dk kan du finde masser af information om de mange internationale muligheder, man har som spejder.

Der er blandt andet guides til, hvordan man kan komme på store, internationale spejderlejre, på rejser i spejderregi, eller hvordan man kan blive volontør i udlandet. Har du fx lyst til at være en del af Europæiskevolontørtjeneste eller European Solidarity Corps, kan du tage kontakt til Houens Odde Spejdercenter, der kan hjælpe dig med dine muligheder. Et af de helt store arrangementer vi kan se frem til på det internationale område er World Scout Jamboree, der kommer til Danmark (nærmere bestemt Silkeborg) i 2031. Her får danske spejdere en enestående mulighed for at vise omverden, hvordan vi arbejder med ungeinddragelse, natur, spejdermetoden og mange flere af de ting, der betyder noget for os i den danske spejderbevægelse. 

Og så er der masser af hjælp og gode tips at hente til spejdere og grupper, der vil prøve kræfter med at planlægge internationale ture. Her er alt fra information om visum, oversigter over spejdercentre, viden om sikkerhed og meget mere, og Styregruppen for Internationale Aktiviteter står klar til at hjælpe, hvis man har brug for sparring.

Den gode historie - En rejse til partnerskabet med Nepal Scouts

“Kan du se de hundredvis af farvede flag? Det er bedeflag. De hænger dér, hvor vinden blæser mest, så vinden kan bære bønnerne på flagene ud i verden,” fortalte Nanna på pladsen ved Boudhanath-stupaen, da ungdomslederne viste Victor, der er GEÅ-spejder, rundt i Kathmandu.

Rundt om stupaen bevæger mennesker sig med urets retning hele dagen, mens de beder og mediterer. Vandringen kaldes en kora og forbindes i buddhistisk tradition med at rense dårlig karma og bringe held. Det er blot én af de mange traditioner, man møder i Nepal.

Men Nepal er ikke kun kendt for sine templer, traditioner og verdens højeste bjerge. Landet er også hjem for tusindvis af spejdere. 

Et partnerskab mellem Nepal og Danmark

Siden 2023 har KFUM-Spejderne haft et partnerskab med Nepal Scouts. Partnerskabet bygger på et fælles ønske om at udvikle begge organisationer gennem ungeledelse, aktivitetsudvikling og erfaringsudveksling. Kort sagt handler partnerskabet om at inspirere hinanden og styrke kvaliteten af det lokale spejderarbejde – både i Nepal og i Danmark.

Vi deler mange af de samme grundlæggende spejderværdier. Vi giver børn og unge ansvar, skaber læring gennem aktiviteter og arbejder for, at spejdere tager del i deres lokalsamfund. Men spejderarbejdet ser ikke altid ud på samme måde.

I Nepal er spejder blandt andet tæt forbundet med skolerne. Mange børn og unge har spejder som en aktivitet i eller efter skoletiden, og spejderbevægelsen spiller en synlig rolle i samfundet. Det giver nogle andre rammer og traditioner end dem, vi kender fra Danmark.

Netop derfor har vi noget at lære af hinanden.

Ungdomsledere på rejse

En del af partnerskabet udfolder sig gennem et Youth Leader Exchange Programme, hvor tre danske og tre nepalesiske ungdomsledere bor og arbejder sammen i Kathmandu. Ungdomslederne udvikler aktiviteter og besøger spejdere rundt i Nepal. Her arbejder de blandt andet med ungeledelse, kulturudveksling og med at gøre unge spejdere bedre rustet til selv at lede aktiviteter for andre.

Nanna er en af de danske ungdomsledere, og under Victors Giv et år-studierejse fulgtes de ad til en lang række aktiviteter og besøg. På deres rejse mødte de både yngre og ældre spejdere. Med børnene afviklede de blandt andet meditationsøvelser og lege, mens de arbejdede med historiefortælling, facilitering af aktiviteter og feedback med de ældre spejdere.

Partnerskabet er altså ikke bare en aftale på papir. Det er et levende samarbejde, som bliver udlevet hver dag – både i Nepal og i Danmark.

Friluftsliv, madlavning og naturvidenskab mødes

Naturen i Maden er et tværkorpsligt projekt i regi af Spejderne, der har taget fart i løbet af 2025 og 2026. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden med hele 2.698.026 kroner og tager udgangspunkt i den usynlige natur, som hver dag bruges i madlavning over hele kloden. 

Et stærkt forhold til natur og madlavning

Med Naturen i Maden rækker vi ud over vores egen organisation og lærer af hinanden. Projektet samler spejdere fra hele Danmark om mad, leg, eksperimenter og natur. For spejder, natur og mad hænger uløseligt sammen, uanset alder og korps: Naturen skaber de rammer, som vi gebærder os i sammen, og maden er dér, hvor vi mødes, sidder i ro og taler om alt det, vi har oplevet og skal opleve. Og netop derfor er kombinationen af natur, madlavning og spejderliv en helt unik indgang til læring og underholdning for spejdere i alle aldre.

Formålet med projektet er at styrke børn og unges forståelse for natur, mad og bæredygtighed. Med usynlige fødevarer (fx svampe og bakterier) som omdrejningspunkt lærer spejdere om mad, natur, mikrobiologi og hygiejne gennem sanselige aktiviteter. Naturen i Maden kombinerer altså friluftsliv, madlavning og naturvidenskab på en eventyrlig måde, der lægger op til både praktisk og teoretisk læring.

Tre spændende mærkeforløb

Projektet bliver helt konkret forankret i tre mærkeforløb: et til de 8-10 årige, et til de 10-12 årige og slutteligt et til de 12-16 årige. Mærkeforløbenes formål er at lære børn og unge at arbejde med mad på nye, spændende måder, der inkluderer alle de usynlige dele af madlavning. De handler om de mikroskopiske naturlige processer, der skaber den mad, vi alle holder af: surdej, ost, gær, kombucha, cider, kimchi og så videre.

Et andet tiltag, der kan blive en del af spejdermøder landet over, er Naturen i Madens helt eget rejsehold. Rejseholdet består af frivillige på tværs af spejderorganisationerne, der tager rundt for at deltage i arrangementer og fortælle om projektet. De inspirerer også til, hvordan ledere kan arbejde med naturen i maden til spejdermøderne. Kontakt udviklingskonsulent Sus Lynge Dahl for mere information om rejseholdet.

Den gode historie - Madmod og fantasi på Spejdernes Lejr

På Spejdernes Lejr var der løb og fermenteringsaktiviteter på programmet for børn og unge mellem 8-16 år. Selvom det for de fleste tog mere end 30 minutter at gå til aktivitetscenteret, og selvom vejret var mildest talt tvivlsomt, var 200 spejdere mødt op til “surkåls-amokfest” hos Haver til Maver onsdag morgen. Her skulle de lære at lave deres egen surkål, samtidigt med at de skulle blive klogere på, hvordan fermentering fungerer. 

Surkål til hele patruljen

Efter en grundig introduktion fra Professor Allan og Amok-Amalie gik spejderne ud i mindre grupper på tre til fire stykker og gik straks i gang med at lave deres surkål. Først skulle de hælde salt over og kramme kålen, indtil den begyndte at udskille væske. Her begyndte regnen at blande sig i arrangementet, men spejderne var fulde af gåpåmod og iklædt fornuftigt regntøj, så de fortsatte ufortrødent med at tilføje sukker og krydderier for til sidst at hælde kålen på glas, når smagen var helt rigtig. Mens kålen arbejdede videre i glassene, blev børn og voksne sat til at lege og få varmen, mens de lærte om fermenteringsprocesser.

Vi mødte Vestamager gruppe, der havde taget deres juniorer med til surkålsamok-fest. Alex, der er en af lederne i gruppen, fortalte: “Vi tænkte, de skulle have lov til at lege lidt med noget mad, så vi ikke kun får det spist, men også prøver kræfter med at have det i hånde og lære, at mad kan alt muligt andet også.”

Magi og madmod

Der var stort madmod hos børnene, der både fik mulighed for at smage på blandt andet fennikel, chili, kål og kommen, og netop mod og magi var noget af det, de frivillige håbede, spejderne ville tage med sig videre: “Man kan lave madmagi med meget få midler: kål, salt og vand, så opstår der bæredygtig magi” fortalte Susi, der var frivillig på aktiviteten. Efter var det tid til, at kålen skulle pyntes med fx øjne, piberensere og tegninger for til sidst at blive navngivet, så den var klar til at komme med hjem til lejren. 

Juniorerne fra Vestamager gruppe var stolte af deres resultater og skulle have deres fine, pyntede glas med hjem, som de skulle brygge færdig over de næste 14 dages tid. De var lidt usikre på, om smagen af surkål var noget for dem, men de havde fået idéer til nye fermenteringsprojekter, og ikke mindst det orange surkålsamok-mærke med hjem fra dagen.

Vi lærer, mens vi leger

Midt på pladsen foran aktiviteterne stod et kunstværk, der var lavet af kunstnerduoen Rhoda Ting og Mikkel Bojesen. De har blandt andet arbejdet med at indkapsle naturprocesser, og til Spejdernes Lejr havde de udlånt et værk, der bestod af en kombucha-scoby, der havde fået lov til at vokse sig så stor, at den kunne draperes ud over et kollapset stillads, og bredte herfra en lugt af eddike. Kunstværket stod som en billedliggørelse af, hvordan forrådnelse også er vækst og spændende processer både indeni kroppen og ude i naturen - netop de samme processer som spejderne skulle arbejde med.

Frederikke Møller Helvad, der er konsulent på projektet, opsummerede tankerne bag en dag som denne med fuld fart på: “Hele formålet med Naturen i Maden er at sænke tærsklen til kemi og naturvidenskab ved at gøre det spiseligt og sjovt. Vi maskerer kemisk, biologisk og naturvidenskabelig læring om fermentering og så videre ind i nogle lege, så børnene får bedre styr på, hvad det er for nogle kemiske processer, der sker i og udenfor kroppen. De skal lære, at naturvidenskab ikke er farligt, det er faktisk ret sjovt og noget, man godt kan kaste sig ud i.”