Strategi

Stærke børne- og ungefællesskaber

Trivsel og tryghed er to bærende elementer, når vi taler om strategipunktet stærke børne- og ungefællesskaber. For det er et grundlæggende vilkår, at man - uanset alder, baggrund, køn og lignende - føler sig tryg og inkluderet, hvis man skal kunne etablere et stærkt fællesskab, hvor alle har tillid til hinanden og tro på egne evner. 

Trivsel, tryghed og godt samvær er ikke noget, der sker af sig selv – det er noget, vi selv er med til at skabe. Vores opgave er derfor at sikre, at alle spejdere oplever at være en del af et trygt fællesskab med alt det, man er, hvad enten man lige er trådt ind ad døren eller har været her i en menneskealder.  

Derfor har der de sidste år været ekstra opmærksomhed på, hvordan vi som organisation skaber de bedste rammer for mobbefrie fællesskaber, trygt samvær og generel trivsel. Man kan tale om tryghed og trivsel både på det helt nære plan og i de store organisatoriske linjer:

Grupper i trivsel

Ude i grupperne er trivselsdagsordenen bundet op på, at man bliver ved med at reflektere over fællesskabets tilstand: Hvordan tager vi imod vores nye? Føler vores medlemmer sig hørt, når de har noget på hjerte? Bakker vi hinanden op? Er vores fællesskab trygt for alle? Derudover er det også en vigtig pointe, at grupperne spørger sig selv, hvordan deres fysiske rammer fungerer: Er vi synlige og tilgængelige? Har vi de bedste forudsætninger for at invitere alle med?

Når en gruppe bliver ved med at reflektere over og justere på, hvordan de fungerer som fællesskab, giver de også sig selv de bedste forudsætninger for udvikling og for at gribe eventuelle udfordringer i opløbet. 

Samværskurset og den fælles retning

Indsatsen for at skabe stærke børne- og ungefællesskaber ses også i både distrikternes og korpsets måde at gå til alt fra uddannelse, ungeinddragelse og rekruttering til udvikling af og arbejde med målrettet materiale. Et af de helt store projekter i 2025 har været at skabe trivselsuniverset på kfumspejderne.dk - et univers, hvor man kan finde materiale om mobbefri fællesskaber, samværsregler, børneattester, gode arbejdsmiljøer og meget mere. En helt central del af hjemmesidens univers er “Samværskursus: Trivsel og tryghed i spejdergruppen”, hvis formål er at gøre spejderlivet endnu mere trygt at være en del af.

I WOSM er der stor opmærksomhed på at sikre trivsel og tryghed i spejderlivet, fordi vi har et fælles ansvar for at skabe miljøer, hvor børn og unge kan trives og udvikle sig. Her hos KFUM-Spejderne har vi med samværskurset taget et tydeligt og ambitiøst skridt i arbejdet for at styrke trivslen og trygheden hos medlemmer i hele landet. Samværskurset bliver dermed en vigtig milepæl i vores arbejde for stærke børne- og ungefællesskaber, fordi den er et helt konkret redskab til at skabe gode rammer for både børn, unge og ledere. Med kurset bliver det nemlig muligt at sætte en fælles retning og et fælles sprog for, hvad der er vigtigt for os i de fællesskaber, vi danner.

Mangler du at gennemføre?

Samværskurset er obligatorisk for alle medlemmer over 15 år og flere tusind har allerede gennemført. Kurset er blevet gjort så nemt tilgængeligt som overhovedet muligt, og hvis du er én af dem, der stadig mangler at gennemføre det, så kan du finde det under dine certificeringer i Medlemsservice.

Den gode historie - Læborg Gruppes erfaring med samværskursus

I efteråret 2025 arbejdede Læborg gruppe aktivt med trygge fællesskaber og i den forbindelse også med det obligatoriske online samværskursus for alle medlemmer over 15 år. De delte efterfølgende deres erfaringer om, hvordan kurset både åbnede for vigtige samtaler og skabte et fælles udgangspunkt for snakken om samværsregler.

Fælles udgangspunkt og åben snak

I Læborg gruppe valgte man at tage samværskurset i fællesskab umiddelbart efter et spejdermøde. Kurset blev vist på storskærm og endte med at vare cirka halvanden time. 

Når man tager kurset i fællesskab, får man anledning til at tage hul på nogle af de snakke og svære spørgsmål, der kan dukke op hen ad vejen. Den fælles refleksion gjorde, at man med det samme fik sat ord på sine tanker i et trygt forum, og deltagerne kunne også udveksle erfaringer med hinanden og på den måde skabe en fælles referenceramme for fremtiden.

Et værktøj til gruppelederen – og gruppen

Som gruppeleder i Læborg gruppe oplevede Dorte Bay Lastein kurset som et godt redskab til både at skærpe opmærksomheden på samvær og til at styrke ledergruppen. Selvom kurset skal gennemføres af det enkelte medlem, mener hun, at det kan være en god idé at kigge på kurset sammen, da det giver et godt fælles udgangspunkt for snak om samvær og samværsregler i gruppen.

Kvalitet i spejderarbejdet

Alt vi lærer på de ugentlige møder kommer til live i hverdagen, på weekendture, gruppelejre og på de store lejre.

Når vi arbejder med kvalitet i spejderarbejdet, arbejder vi med alle de kompetencer, man tilegner sig i spejderlivet, ledere såvel som spejdere. Det handler om udvikling, fælles retning, inspiration og helt konkrete færdigheder, som gør, at både børn, unge og voksne bliver klogere på sig selv og på verden omkring dem, hver gang de mødes i en spejdersammenhæng. 

Helt kort sagt, så skal alle spejdermøder være gode spejdermøder.

Hvordan sikrer vi kvaliteten helt konkret?

Man kan gøre meget for at sikre kvalitet i spejderarbejdet, både lokalt, i distrikterne og i korpset. 

På det lokale niveau er der blandt andet fokus på, at alle ledere føler sig rustet og tilpas i deres rolle ved fx at afholde introkurser, ledersamtaler og løbende evalueringer. Derudover er spejdermetoden, arbejdsprogrammet og formålet vigtige redskaber hos grupperne, når de skal planlægge aktiviteter og sætte retning for deres medlemmer.

Hos distrikterne og på centrene er det gennem gruppernes brug af programstof og aktiviteter og i ledersamtaler, der er blik for kvaliteten i spejderarbejdet. Det er også her, der bliver udviklet initiativer for børn og unge, der strækker sig på tværs af grupper og regioner.

På korpsniveau bliver alt aktivitetsmaterialet udviklet, og det er også her, at KFUM-Spejdernes forskellige former for uddannelsestilbud og kompetenceudvikling udspringer fra. 

På alle tre niveauer af organisationen bliver aktiviteterne og uddannelse af medlemmer kernen i kvalitetssikringen. Det, at en aktivitet møder børn og unge i deres interesser og behov, ligesom den sørger for at udfordre dem på et passende plan, er noget af det, der gør det sjovt at deltage i de ugentlige møder. Uddannelse for både spejdere og ledere er og bliver et enormt vigtigt element. For når man får mulighed for at dygtiggøre sig, har man også lyst til at blive ved med at møde op. 

Men hvordan ved vi, om vi når i mål?

Færdighederne kommer til live på de store lejre

Alt det, vi lærer på de ugentlige spejdermøder, kommer til live på en stor lejr som Spejdernes Lejr. Det er her, vi samles om alt det, vi kan, og ser det folde sig ud. Det er her, vores børn og unge får mulighed for at opdage, hvor meget de faktisk kan selv.

Spejdernes Lejr, der blev afholdt i juli 2026, er som bekendt en fælles sommerlejr for alle fem korps under Spejderne og for internationale gæster. Og når 30.000 mennesker mødes med udgangspunkt i de samme rammer og de samme kompetencer, bliver det muligt at se kvaliteten udfolde sig på den helt store skala. Det er nemlig, når seniorspejdere indfrier drømmen om at gennemføre et stort pioneringsprojekt, når tropspejdere laver lækker bålmad uden hjælp fra en leder, eller når en ulveunge føler sig klar til at tage afsted på sin første sommerlejr, at vi ser, vi lykkes med at sikre kvaliteten i spejderarbejdet. For det er her rammerne er skabt for, at børn og unge får plads til at blive de selvstændige og ansvarlige mennesker, vi stræber efter at forme.

Spejdernes Lejr som kilde til inspiration

Men oplevelsen går begge veje, og kvalitetssikringen er en cirkulær bevægelse. En lejr på størrelse med Spejdernes Lejr er nemlig også en oplagt mulighed for at tage ny inspiration med hjem til sin egen gruppe og på den måde blive ved med at forny sig. 

For eksempel er det at få nye venner på tværs af grupper, korps eller sågar landegrænser, noget der skubber til alle de ting, vi ved i forvejen og på den måde udvider vores horisont i spejderlivet. Og når vi deltager i aktiviteter, vi ikke har prøvet kræfter med før, eller når vi rejser til et sted i landet, vi ikke kender indgående, lærer vi nyt, vi kan bruge til vores egne møder, når vi er hjemme igen.

Når vi møder op til store begivenheder, villige til at dele ud af alt det, som vi KFUM-Spejdere kan, er det både en mulighed for at vise vores værd, men det er også en oplagt lejlighed til at blive klogere på verden omkring os.

Den gode historie - spejderlejr i den helt store skala

På Spejdernes Lejr i Hedeland mødtes spejdere fra hele Danmark og mere end 30 andre lande. De kom alle sammen med forskellige skills, der tilsammen var med til at skabe en lejr i den helt store skala. Det var svært ikke at blive imponeret, når man trådte ind på lejrpladsen og så de mange tusind telte, bålpladser, madlavningsstationer og indgangsportaler, for det er et billede på, hvor meget fantasi og skaberkraft, der får plads på sommerlejre.

Pionering og pejlemærker

Spejdernes projekter og engagement strakte sig milevidt. Alene når man taler om pionering, var det tydeligt at se, at der var tænkt og testet hjemmefra, så grupperne kunne lave de flotteste og mest avancerede konstruktioner. Det gælder blandt andet Tarm gruppe, der byggede et otte meter højt tårn, der både fungerede som pejlemærke med sin betragtelige højde, og som rappellevæg  for børn og voksne ugen igennem. I Ulstrup gruppe havde de eksperimenteret med at lave en hængekøje i toppen af en firbuk, hvor man kunne slænge sig og tage en pause, mens man nød udsigten ud over søen og helt hen mod underlejren Havet. Og i Nørreå gruppe havde de lavet et vartegn for underlejren Skoven, der stod og lyste orange på en bakketop for alle vildfarne. 

Fælles for de tre grupper var, at de var enormt stolte af deres projekter. Deres fortælleglæde og engagement var ikke til at tage fejl af, og grupperne havde på hver deres måde brugt tiden op til Spejdernes Lejr på at forberede deres pionering: Nogle havde testet hjemmefra, nogle havde bygget modeller i blomsterpinde og nogle havde allerede gjort sig tanker om, hvordan det skulle være større og vildere næste gang.

Meget mere end klassiske skills

Men det er ikke kun de klassiske spejderfærdigheder, man møder på Spejdernes Lejr. Overalt var det tydeligt, at noget af det, der betød mest for måske især de unge spejdere, var de nye fællesskaber, de pludselig fik mulighed for at indgå i. Efter en rundspørge hos de 13-17 årige på lejren stod det klart, at fællesskabet er en af hovedårsagerne til, at de er mødt op, og en af de vigtigste årsager til, at de overhovedet er spejdere. Det at indgå i et spejderfællesskab giver nemlig mere end evnen til at binde knob, tænde bål og pionere - det giver forståelse, samhørighed, et sted at høre til og venner for livet.

Rundspørgen viser, at spejdere har en opfattelse af, at de har noget helt særligt sammen. Noget som børn og unge uden for spejderlivet ikke forstår, før de selv bliver inviteret med. I oplevelserne, de får som spejdere, får de kompetencer, som de bruger i mange aspekter af deres liv - også uden for spejder. De bruger dem fx, når de konfliktmægler i skolen, når de skal have nye venner, og når de skal kaste sig ud i at prøve noget nyt. Selvom kompetencer som demokratisk dannelse, konflikthåndtering, naturforståelse, mod og det at være en god ven ikke som sådan er til at se, når man møder en spejder, så er det alligevel som om, de bliver enormt synlige, når spejdere mødes. Og de kompetencer er mindst lige så stor en del af kvalitet i spejderarbejdet, som de fysiske færdigheder.

Grøn profil

I KFUM-Spejderne har vi vedtaget en strategisk målsætning om, at KFUM-Spejdernes grønne profil skal være gennemgående på alle niveauer. Naturen skal være en endnu stærkere ramme for spejderlivet, og vi skal tage et større ansvar for klima og miljø på en måde, der giver mening i hverdagen i grupperne. 

Spejdere har til alle tider haft et grønt hjerte og været optaget af at tage ansvar for den natur, vi er afhængige af. Med dette strategiske område styrker vi den indsats og sætter en tydeligere retning for arbejdet. 

Hvorfor er den grønne profil vigtig?

Når spejdere færdes i naturen, lærer de at holde af den – og passe på den. Spejdere træner deres samarbejdsevner, når de får ansvar og løser svære opgaver. De udvikler deres forestillingsevne, når de undersøger, hvad der er muligt, og de oplever, at de i fællesskab kan mere, end de tror.

Det er kompetencer og viden, der rækker langt ud over spejderhytten – og som gør, at spejderbevægelsen kan være en del af løsningen på de udfordringer, vi står over for med både klima, miljø og natur.

På den måde tager vi ansvar og rykker verden med vilje, samtidig med at KFUM-Spejderne forbliver en relevant og attraktiv organisation.

Hvad betyder strategien i praksis?

Det strategiske mål om en grøn profil består af en række indsatser på flere niveauer. Projekterne Grønne Spor og Naturens Stemmer bidrager fx allerede til strategiens indsatsområder, men arbejdet rækker bredere end projekterne alene.

KFUM-Spejderne i Danmark arbejder helt konkret med følgende:

• Spejderaktiviteter med naturen som ramme
  KFUM-Spejderne arbejder for, at flest mulige aktiviteter foregår i naturen. Nye mærker, samarbejder og inspirationsmaterialer gør det lettere for grupperne at komme ud og bruge naturen aktivt – fx i arbejdet med naturdannelse. Her udvikler projektet Naturens Stemmer naturdannelsesforløb for de yngste spejdere og giver ledere konkrete redskaber til sanselige, legende aktiviteter i naturen. 
• Nedbringelse af CO₂‑aftryk
  KFUM-Spejderne arbejder på at gøre det lettere for grupper at tænke klima- og miljøbevidst i både aktiviteter og ejendomsdrift. Det handler ikke om at gøre alt på én gang, men om at tage små skridt, der gør en forskel. Her giver projektet Grønne Spor fx grupperne inspiration og mulighed for at tage et fælles mærke, der sætter fokus på bæredygtighed i spejderhverdagen.
• Naturambassadører blandt unge spejdere
  Gennem Naturens Stemmer får unge spejdere fra 2026 mulighed for at blive naturambassadører og arbejde med at igangsætte lokale handlinger for en mere bæredygtig fremtid i deres egne grupper eller lokalsamfund. Det styrker både deres lederskab og gruppernes lokale engagement. Efter 2026 skal ordningen integreres i det eksisterende kursus- og arbejdsprogram for organisationen.
• Fælles grøn retning
  KFUM-Spejderne arbejder på at formulere en fælles retning for arbejdet med natur og bæredygtighed med fælles principper, der kan gå på tværs af organisationens indsatser. Det skal skabe en tydelig ramme for, hvordan vi omsætter strategiens grønne ambitioner til praksis på tværs af organisationen.
• Nye projekter og partnerskaber
  KFUM-Spejderne udbygger løbende vores grønne arbejde med nye projekter og samarbejdspartnere, der kan understøtte strategien og give grupperne endnu flere muligheder for at arbejde med natur og bæredygtighed i praksis.

Hvor langt er vi nået?

Vi er godt i gang med arbejdet i forbindelse med den grønne profil. Mange grupper arbejder allerede aktivt med natur og bæredygtighed i hverdagen. Projekter som fx Grønne spor, Naturens Stemmer og Naturen i Maden giver nye muligheder for at kvalificere og få inspiration til arbejdet med den grønne profil i spejderarbejdet.

I løbet af 2026 lanceres et bæredygtighedsunivers på hjemmesiden, der samler inspiration, eksisterende materialer og gode historier fra grupperne. 

Hvad så nu?

Den grønne profil skal udvikles i fællesskab af både grupper, distrikter, centre, hovedbestyrelsen og alle de spejdere og ledere, der har lyst til at bidrage.

Til jer spejdere eller ledere med idéer, erfaringer eller lyst til at engagere jer: Der er mange måder at være med på! Du kan fx blive aktiv i det Grønne Udvalg, som kvalificerer KFUM-Spejdernes grønne arbejde, eller deltage i de grønne projekter og initiativer, der løbende er i gang (se mere under kapitlet Samarbejder og projekter). 

KFUM-Spejderne har brug for jeres perspektiver, så spejderarbejdet kan udvikles i en retning, hvor natur og bæredygtighedsfokus styrkes.  

Den gode historie - Spejderne i Stilling ved Skanderborg gør en synlig forskel

I Stilling-Skanderborg gruppe blev der i foråret trukket i arbejdshandskerne og gjort en konkret indsats for naturen. Som en del af Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling rykkede spejdere, ledere og frivillige nemlig ud i lokalområdet – og resultatet taler for sig selv: Hele 98,8 kg affald blev fjernet fra naturen og udgør ikke længere en risiko for dyr, der kan spise det eller blive fanget i det.

Affaldsindsamlingen er efterhånden en fast tradition i gruppen, og samlet set har spejderne gennem tiden fjernet mere end 1,5 ton affald, herunder hele 257 kg i 2024.

Naturen som læringsrum

Hos gruppen i Stilling ved Skanderborg er naturen ikke bare en ramme – den er selve udgangspunktet for spejderarbejdet. Affaldsindsamlingen blev derfor også en konkret måde at arbejde med respekt for naturen og forståelse for menneskets påvirkning.

Når spejderne samler affald, oplever de direkte konsekvenserne af forurening, og samtidig får de en oplevelse af, at deres handlinger nytter. Det er læring, der ikke kun foregår i ord, men i praksis.

Affaldsindsamlingen samlede deltagere på tværs af alder og baggrund, fra de yngste spejdere til de ældre, herunder også solsikkespejderne fra det lokale bosted. Indsatsen blev rundet af ved spejderhytten med snobrød over bål, kage, diplomer og Trashy-mærker til de deltagende spejdere. En hyggelig afslutning på en dag, hvor der både blev arbejdet hårdt, gjort en forskel og skabt gode oplevelser.