Torvedebatter på landsmødet

Bliv klogere på, hvilke torvedebatter der kommer til at være på landsmødet.

Foto: Lasse Mørch

På landsmødet skal vi træffe beslutninger om en række forslag, der kan få betydning for, hvordan KFUM-Spejderne ser ud og fungerer fremover. Men inden der skal stemmes, skal der selvfølgelig debatteres.

I torvedebatterne kan du dykke ned i forslagene, høre forskellige perspektiver og selv blande dig i samtalen. Debatterne samler forslag, der handler om de samme overordnede spørgsmål, så der bliver plads til at diskutere både de konkrete forslag og de større tanker bag dem.

Distriktets organisering og ledelse

Hvordan skal fremtidens distrikt ledes?

Hvem skal bestemme hvad i distriktet – og hvordan skaber vi en organisering, der både er demokratisk og fungerer i praksis? Flere af årets forslag rejser spørgsmål om, hvor ansvar, økonomi og beslutningskompetence skal ligge.

Kom med i debatten om samspillet mellem distriktsmøde, distriktsråd og distriktsstab. Hvem skal sætte retningen, hvem skal have ansvaret for den daglige ledelse og økonomi – og hvordan skaber vi rammer, der gør det muligt at udvikle distriktet og understøtte grupperne?

Debatten tager udgangspunkt i forslag L3, L7 og L8.

Distrikternes størrelse og opgaveløsning

Hvad skal der til for at være et velfungerende distrikt?

Er det antallet af grupper og medlemmer, der afgør, om et distrikt fungerer – eller handler det i højere grad om, hvilke opgaver distriktet kan løse? I dag peger vores love på en bestemt størrelse for distrikterne, men virkeligheden ser forskellig ud rundt om i landet.

Kom med i debatten om, hvad der skal kendetegne et velfungerende distrikt. Hvilke opgaver skal det kunne løse, hvilke roller og kompetencer skal være til stede – og hvordan tager vi samtidig hensyn til geografi og lokale forhold?

Debatten tager udgangspunkt i forslag L4.

Gruppens organisering

Hvordan skaber vi gode rammer for den velfungerende spejdergruppe?

Spejdergrupper er forskellige, og behovet for ledelse og organisering kan ændre sig undervejs. Hvor meget skal derfor være bestemt i vores fælles love – og hvor meget frihed skal den enkelte gruppe have til at finde de løsninger, der fungerer lokalt?

Kom med i debatten om roller, ansvar og samarbejde i gruppen – og om hvordan vores demokratiske rammer bedst understøtter den praktiske hverdag. Hvordan giver vi plads til at få de rigtige mennesker med, når behovet opstår, og hvordan skaber vi samtidig gode rammer for gruppens generalforsamling og lokale demokrati?

Debatten tager udgangspunkt i forslag L5 og L10.

Spejdermetoden og enheder

Skal vi tale samme spejdersprog hele vejen?

Kuld, familier, bander eller patruljer? De ord, vi bruger om vores mindre fællesskaber, er ikke nødvendigvis bare ord. De fortæller også noget om vores traditioner, vores identitet og den måde, vi arbejder med spejdermetoden på.

Kom med i debatten om betegnelser og rammer for familiespejdere, bævere, ulve og øvrige enheder. Hvordan skaber vi en tydelig rød tråd gennem spejderlivet – og skal patruljen være det fælles begreb fra de yngste til de ældste?

Debatten tager udgangspunkt i forslag L6.

Associerede korps

Skal vi fortsat kunne have associerede korps?

I dag kan andre spejderkorps være associeret med KFUM-Spejderne uden at være en egentlig del af korpset. Det giver mulighed for en særlig form for tilknytning, men bidrager samtidig til en mere kompleks organisering, som også WOSM har udtrykt bekymring for.

Kom med i debatten om, hvordan relationen til andre spejderkorps skal se ud fremover. Har vi fortsat brug for muligheden for associering – eller skal vores organisering være enklere, så man enten er en del af KFUM-Spejderne eller samarbejder med korpset på anden vis?

Debatten tager udgangspunkt i forslag L1.

Landsmødets kompetencer

Hvem bestemmer over uniformen – og hvad skal Landsmødet bestemme?

Uniformen, tørklædet og logoet er synlige symboler på vores fælles identitet. Men hvem skal have det sidste ord, når de skal ændres? Og hvilke beslutninger er så grundlæggende for korpset, at de skal træffes af Landsmødet?

Kom med i debatten om grænsen mellem Landsmødets og Hovedbestyrelsens mandat. Hvor meget skal Landsmødet beslutte, og hvor meget handlerum skal Hovedbestyrelsen have til at udvikle korpset mellem landsmøderne?

Debatten tager udgangspunkt i forslag L9.

Internationalt arbejde

Skal KFUM-Spejderne arbejde for at blive medlem af WAGGGS?

KFUM-Spejderne er i dag det eneste korps under Spejderne, som ikke er medlem af WAGGGS – World Association of Girl Guides and Girl Scouts. Det har betydning for vores muligheder for indflydelse, når de danske spejderkorps koordinerer deres internationale arbejde.

Kom med i debatten om, hvorvidt KFUM-Spejderne skal arbejde for at blive medlem af WAGGGS. Hvad vil et medlemskab kunne betyde for vores internationale engagement, samarbejdet med de øvrige danske spejderkorps og vores mulighed for at bringe KFUM-Spejdernes værdier tydeligere i spil internationalt?

Debatten tager udgangspunkt i forslag R1.

Budget og regnskab

Hvordan ser økonomien ud – og hvad skal vi prioritere fremover?

Regnskabet fortæller, hvordan korpsets økonomi har udviklet sig, og giver samtidig anledning til at se fremad.

Kom med i debatten om økonomien, prioriteringerne og de spørgsmål, regnskabet giver anledning til.

Læs også

Menu