Hvorfor ordet “organisation”?

Ordet ‘organisation’ er valgt til at beskrive KFUM-Spejderne, da det er genkendeligt for medlemmerne, og også for eksterne. Ordet ‘organisation’ er valgt frem for ordet “bevægelse”, da det kan virke gammeldags eller associeres med sport og bruges om den internationale spejderbevægelse, og i stedet for ordet “forening”, da en forening bruges om vores lokale grupper. Desuden er “organisation” valgt frem for ordet “korps”, da ordet korps eksternt kan give uheldige associationer til f.eks. militæret. Vi omtaler os selv som ‘KFUM-Spejderne i Danmark’ frem for ‘korpset’, da formålet på den måde bedre kan stå for sig selv.

Fokus på “Det hele menneske”

Formuleringen om det hele menneske er valgt, da den rammer bredt, og tydeliggør at spejderarbejdet udvikler mange forskellige aspekter af spejderen. Formuleringen kan også genkendes fra vores Paletten arbejdsprogram.

Det hele menneske har en kristen forankring fra fortællingen om det første bud på loven. Her blev det beskrevet som “…du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind…”
Dette blev senere sat i KFUM-sammenhæng og er siden blevet brugt af flere KFUM organisationer, som en måde at forklare, at man er nødt til at have fokus på det hele menneske, der står foran én – altså et alsidigt blik på det andet menneske.

En udfordring ved formuleringen omkring det hele menneske kan være, at det kan tolkes forskelligt. Dette kan dog også ses som en styrke, da det medvirker til at flere kan “se sig selv” i formuleringen. Samtidig med at formuleringen rummer bredt, sætter den fortsat en fælles retning for KFUM-Spejdernes arbejde.

Formuleringen “bidrage til at udvikle…”

KFUM-Spejdernes bidrag er væsentlige og vigtige for børn og unges udvikling til hele mennesker. Det er dog også en klar pointe, at KFUM-Spejderne ikke alene bidrager til denne udvikling. Samtidig kan der ikke stilles garanti for, at man udvikles til et helt menneske hos KFUM-Spejderne. Vi tror på, at de bidrag, som vi giver spejderne, er vigtige og giver dem et bedre udgangspunkt at møde verden fra, men er bevidste om, at det er et bidrag til udviklingen. Med denne formulering sikres vi dermed sprogligt mod misforståelser.

Hvorfor er “…ansvar for sig selv, andre, naturen og samfundet.” fremhævet?

I formålet fremhæves et særligt ansvar over for fire områder. Ansvaret for sig selv og andre rummer den essentielle vekselvirkning mellem individ og fællesskab, som er afgørende for spejderarbejdet. Naturen har en særlig og “udvalgt” rolle i spejderarbejdet, og ansvaret over for naturen er derfor særlig vigtigt. Naturen er et af de ord, som flest savner i det nuværende formål. Naturen er for spejderne både noget, vi lærer om og skal beskytte, men danner også rammen om al den anden læring og udvikling, vi ønsker at skabe med vores arbejde. KFUM-Spejderne har en opgave i og overfor samfundet, hvor vi bidrager til at gøre verden til et bedre sted. Dette skal stå tydeligt frem i formålet, og er derfor fremhævet som “ansvar for samfundet”.

Fællesskabet skrives tydeligt frem

Ordet “fællesskab” er det ord, der er nævnt flest gange i løbet af formålsprocessen. Fællesskabet er nemlig centralt og afgørende for KFUM-Spejdernes arbejde, og det er derfor vigtigt, at dette skrives frem i både formål og arbejdsform. Fællesskabet er nemlig både et formål – at vi skaber stærke forpligtende fællesskaber, og en måde vi arbejder på – aktiviteter mm. foregår i fællesskaber. Spejderen er et individ i et fællesskab, og hos KFUM-Spejderne har vi fokus på begge dele.

I formålet tydeliggøres det, at man hos KFUM-Spejderne bliver en del af et “forpligtende fællesskab”; Et værdibaseret fællesskab, hvor man oplever at være noget for andre, og hvor man oplever, at ens tilstedeværelse er værdifuld (og måske endda afgørende) for fællesskabets succes. På samme måde kan man i forpligtende fællesskaber forvente noget af hinanden, og oplever at blive “grebet” af fællesskabet, hvis der er noget man ikke lykkes med. De forpligtende fællesskaber bidrager altså på den måde blandt andet til at danne børn og unge ind i samfundets fællesskab.

Der kan argumenteres for, at børn og unge i dag møder markant færre forpligtende fællesskaber i deres liv end tidligere. Det er derfor endnu vigtigere, at KFUM-Spejdernes værdi som forpligtende fællesskab skrives frem i formålet. Både for at understøtte, at børn og unge møder fællesskaber, hvor de føler sig værdsat, og for at understøtte deres udvikling til aktive medborgere i et demokratisk samfund.

Kristendommen

På landstræf 2023 pegede samtlige deltagere på, at kristendommen ordmæssigt skal fylde mindre end i det nuværende formål. Det blev vurderet gennem procentsatser, og tilbagemeldingen var, at det kristne skal fylde 10-20%, men stadig fremgå som en essentiel del af spejderarbejdet hos KFUM-Spejderne. I vores nuværende formål er “spejder” og “kristendom” meget opdelt, og kristendommen står ordmæssigt først. Håbet med den nye formulering er at tydeliggøre kristendommens betydning i spejderarbejdet, som et vigtigt delelement på linje med f.eks. spejdermetoden og traditioner og symboler.

Det er bl.a. vigtigt at fastholde tilknytningen til kristendommen, da det kristne udgangspunkt kan være med til at styrke børn og unges ståsted i livet. Til spejder reflekterer vi over egen og andres tro og hører fortællinger om, hvordan Gud tilgiver og holder hånden over én, når man har det svært. Når man møder dette, bliver man som barn eller ung tilbudt et rum, hvor man lærer sig selv og andre bedre at kende, og hvor man oplever, at man ikke står alene, når livet er svært.

‘Organisationens kristne ståsted’ er klart defineret i et dokument, der er udarbejdet af Styregruppen for Kristendom og Forkyndelse, og det beskriver KFUM-Spejdernes forhold til kristendommen. Ved at indskrive “organisationens kristne ståsted” i formålet lægges der op til at læsere af formålet skal blive nysgerrige på, hvordan KFUM-Spejderne forholder sig til kristendommen. På den måde kommer vi som organisation til selv at definere vores tilhørsforhold til kristendommen, frem for at andre tolker noget ud fra en formulering som f.eks. “evangelisk-luthersk”. Dokumentet med organisationens kristne ståsted kan findes på korpsets hjemmeside.

‘Folkekirken’ er bevaret i det nye forslag, da vi ønsker at tydeliggøre vores forståelse af det kristne budskab. Folkekirken giver en veldefineret teologisk ramme, der samtidig rummer bredt. Folkekirken nævnes i arbejdsformen frem for i formålet, da det hos KFUM-Spejderne ikke er selve mødet med folkekirken, der er formålet med det kristne udgangspunkt. Mødet med folkekirken er i stedet en arbejdsform – en måde man møder kristendommen på hos KFUM-Spejderne.

Fortsat tilknytning til den internationale spejderbevægelse

KFUM-Spejderne er en del af en international spejderbevægelse, der arbejder for at skabe en bedre verden. Det er vigtigt fortsat at fastholde ‘den internationale spejderbevægelses ide’, som er videreførelsen af Baden Powells ide om at uddanne gode samfundsborgere gennem spejderaktiviteter. Formuleringen giver en forståelse for det globale fællesskab, man som spejder er en del af. Her ligger nemlig blandt andet den tværkulturelle forståelse, arbejdet for fred i verden og den demokratiske tilgang til arbejdet. Derudover rummes de internationale symboler og traditioner som spejderhilsen, motto og de tre pligter: pligten mod Gud, pligten mod andre og pligten mod dig selv. Ordet “idé” er valgt, da det henviser tilbage til de tanker, der i første omgang lå til grund for stiftelsen af hele spejderbevægelsen.

På landstræf 2023 pegede samtlige deltagere på, at kristendommen ordmæssigt skal fylde mindre end i det nuværende formål. Det blev vurderet gennem procentsatser, og tilbagemeldingen var, at det kristne skal fylde 10-20%, men stadig fremgå som en essentiel del af spejderarbejdet hos KFUM-Spejderne. I vores nuværende formål er “spejder” og “kristendom” meget opdelt, og kristendommen står ordmæssigt først. Håbet med den nye formulering er at tydeliggøre kristendommens betydning i spejderarbejdet, som et vigtigt delelement på linje med f.eks. spejdermetoden og traditioner og symboler.

Det er bl.a. vigtigt at fastholde tilknytningen til kristendommen, da det kristne udgangspunkt kan være med til at styrke børn og unges ståsted i livet. Til spejder reflekterer vi over egen og andres tro og hører fortællinger om, hvordan Gud tilgiver og holder hånden over én, når man har det svært. Når man møder dette, bliver man som barn eller ung tilbudt et rum, hvor man lærer sig selv og andre bedre at kende, og hvor man oplever, at man ikke står alene, når livet er svært.

‘Organisationens kristne ståsted’ er klart defineret i et dokument, der er udarbejdet af Styregruppen for Kristendom og Forkyndelse, og det beskriver KFUM-Spejdernes forhold til kristendommen. Ved at indskrive “organisationens kristne ståsted” i formålet lægges der op til at læsere af formålet skal blive nysgerrige på, hvordan KFUM-Spejderne forholder sig til kristendommen. På den måde kommer vi som organisation til selv at definere vores tilhørsforhold til kristendommen, frem for at andre tolker noget ud fra en formulering som f.eks. “evangelisk-luthersk”. Dokumentet med organisationens kristne ståsted kan findes på korpsets hjemmeside.

‘Folkekirken’ er bevaret i det nye forslag, da vi ønsker at tydeliggøre vores forståelse af det kristne budskab. Folkekirken giver en veldefineret teologisk ramme, der samtidig rummer bredt. Folkekirken nævnes i arbejdsformen frem for i formålet, da det hos KFUM-Spejderne ikke er selve mødet med folkekirken, der er formålet med det kristne udgangspunkt. Mødet med folkekirken er i stedet en arbejdsform – en måde man møder kristendommen på hos KFUM-Spejderne.

Hvorfor punktform i arbejdsformen?

I løbet af foråret 2024 har formålspatruljen testet flere forskellige udkast til formål og arbejdsform, bl.a. med og uden punktform. Der var overvejende enighed blandt de adspurgte om, at der ikke skulle være punktform i formålet, men at det bidrager med noget positivt i arbejdsformen. Det gør det muligt at nævne mange forskellige elementer af spejderarbejdet uden at noget rangeres højere end andet.

Det kan være en udfordring, at arbejdsformen kan ses som en ‘checkliste’, hvor der “bare” skal krydses af. Det kan dog også ses som en styrke, da det kan medvirke til at overskueliggøre indholdet, og det kan være nemmere at overføre direkte til det daglige spejderarbejde.

Punktformen gør derudover også teksten mere læsevenlig uden at gå på kompromis med de mange forskellige nuancer af spejderlivet, der kan nævnes i arbejdsformen.

Spejdermetoden

Spejdermetodens otte punkter er flere gange blevet nævnt som værende vores arbejdsform. Metoden er et vigtigt redskab, som mange ledere kender, bruger og holder af. Derfor bliver Spejdermetoden nævnt som det første i arbejdsformen. Spejdermetoden er dog ikke dækkende for alle aspekter af spejderarbejdet, og arbejdsformen rummer derfor flere elementer.

KFUM-Spejdernes traditioner og symboler

KFUM-Spejderne er en organisation med en lang historie, og har gennem tiden opbygget en række traditioner, som i vid udstrækning er med til at sætte rammerne for de aktiviteter, vi udbyder. Det er blandt andet disse traditioner og symboler, der er med til at gøre os unikke. Traditioner er f.eks. at starte vores møder med spejdersangen, at hylde folk med råb i stedet for klapsalver og at sove i telt. Symboler er f.eks. vores uniformer, vandretrofæer, mærker og spejderhilsenen med tre rejste fingre.

Fokus på en vekselvirkning mellem individ og fællesskab

I forslaget til et nyt formål og en ny arbejdsform er der fokus på, at man hos KFUM-Spejderne udvikler sig som individ i et fællesskab. Der vil altså ikke være en udvikling af individet uden fællesskabet og ingen udvikling af fællesskabet uden individerne. Netop denne vekselvirkning er central for KFUM-Spejdernes arbejde. Læs mere under “Fællesskabet skrives tydeligt frem”.

Punkterne i arbejdsformen

at træne og anvende praktiske færdigheder og personlige kompetencer

Arbejdsformen skal beskrive, hvad man laver, når man er til spejder. Her har vi bl.a. fokus på at udvikle praktiske færdigheder, som brug af dolk eller at tænde et bål. Vi har også fokus på at udvikle mere personlige kompetencer som f.eks. det at lede en gruppe eller turde prøve noget nyt. I tidligere udkast fra formålspatruljen har ordet ‘spejderfærdigheder’ optrådt. Dette ord er slettet, da det er svært forståeligt for udefrakommende, forældre eller nye ledere.

at inddrage børn og unge i beslutninger

Det har været en vigtig pointe, at den demokratiske dannelse, man oplever hos KFUM-Spejderne, skrives frem i formål/arbejdsform. Det skal tydeliggøres, at vi arbejder med demokrati og “træner” børn og unge til at deltage som aktive medborgere i samfundet. Hos KFUM-Spejderne arbejder vi med demokrati i børnehøjde, hvilket bl.a. betyder, at vi inddrager spejderne i beslutninger og beslutningsprocesser på et niveau, der passer til deres udvikling.

at omfavne og bruge spejdernes forskelligheder

Rummelighed, inklusion og forskellighed er nogle af de ord, som mange har nævnt ifm. formålsprocessen. Formuleringen her forsøger at rumme alle disse aspekter og undgår samtidig at bruge ord, der i andre sammenhænge har fået en særlig medbetydning eller ofte associeres med noget negativt – ordet inklusion er f.eks. et buzzword i folkeskolesammenhænge, og bruges ofte i en overvejende negativ eller frustreret debat.

at være i, udforske og respektere naturen

Hos KFUM-Spejderne bruger vi bevidst naturen som ramme for en stor del af vores arbejde, og er på den måde med til at udvikle børn og unges naturdannelse. Dette indebærer bl.a., at man som spejder oplever at være i naturen, hvor den fungerer som aktivitetsramme, men også hvor man bare “er” i naturen. Det indebærer også, at vi er nysgerrige på naturen og dens muligheder og begrænsninger. Derudover er det også en væsentlig del af vores spejderarbejde at respektere og værne om naturen. Dette kommer f.eks. til udtryk i den måde vi efterlader en lejrplads eller, den måde vi gør aktive tilvalg, så hytten eller spejdercentret bliver mere klimavenligt. Naturen er så central for vores spejderarbejde, at den selvfølgelig skal nævnes eksplicit i både formålet og arbejdsformen.

at reflektere over tro i eget og andres liv

Hos KFUM-Spejderne vil vi som en del af vores arbejdsmetode facilitere gode møder med det kristne budskab i øjenhøjde. Møder, der skaber refleksion hos den enkelte spejder omkring egen og andres tro. Med denne formulering vil vi understrege, at der hos KFUM-Spejderne bliver talt om tro og kristendom med respekt og forståelse for andre trosretninger. Vi bruger det kristne udgangspunkt til at være nysgerrige på troen.

at række ud over sig selv lokalt, nationalt og globalt

Det er en stor del KFUM-Spejdernes arbejde at gøre en forskel i den verden, de er en del af. Det gælder lokalt ved f.eks. at samle affald eller hjælpe med at arrangere byfest. Det gælder også nationalt, hvor der f.eks. bliver arbejdet politisk for at styrke børn og unges muligheder og ved, at der bliver afholdt store lejre og kurser, hvor vi skaber nye meningsfulde samarbejder, der understøtter børn og unges udvikling. KFUM-Spejderne arbejder også globalt ved f.eks. at have venskabsgrupper i andre lande, projekter som Nepalprojektet og samarbejde med WOSM.

at skabe unikke og mindeværdige oplevelser

Hos KFUM-Spejderne er det helt centralt i det daglige spejderarbejde, at spejderne får gode, unikke og mindeværdige oplevelser. Det er førsteprioritet til mange planlægningsmøder for både bæverledere og Roland 1 stabe, at spejderne tager hjem med netop sådanne oplevelser. Det er vigtigt, at dette tydeliggøres i vores arbejdsform, da det er så centralt for den måde vi tilrettelægger spejdermøder, kurser, lejre og meget mere.